Forside | Søg | Ordbog | Job | Kontakt os
 
print sidenUdskriv

Kritisk sygdom


Få større økonomisk frihed
Denne dækning udbetaler et større engangsbeløb ved diagnose på visse kritiske sygdomme. For dig og din familie giver det større økonomisk frihed til for eksempel at søge ekspertbehandling i udlandet eller tage orlov fra arbejde.  


Du kan købe dækningen når
Dækningen kan etableres i forbindelse med en pensionsaftale eller i forbindelse med en sundhedsordning. Alt efter hvor du tegner den, kan dækningerne variere.


Dækning ved HIV og AIDS
Skandia dækker kun HIV og AIDS, når dækningen er tegnet under en obligatorisk firmaaftale, eller hvis det er en individuel videreførelse af en dækning, der oprindeligt er tegnet under en obligatorisk firmaaftale. Skandia dækker ikke HIV og AIDS, når der er tale om individuelle eller frivillige aftaler.


Dækningsoversigt Lifeline - visse Kritiske Sygdomme

> Hvem er omfattet af forsikringen?
> Tegning af forsikring
> Dækningsområde
> Omfattede sygdomme
> Karenstid
> Begrænsninger
> En diagnose - en udbetaling
> Forsikringssum
> Selvrisiko

Hvem er omfattet af dækningen?

Dækningen kan tegnes for ansatte i danske virksomheder og organistationer, udstationeret personale samt ægtefælle/samlever og børn.

Tegning af forsikring

Forsikringen skal indtegnes i alderen 1-67 år.

Dækningsområde

Forsikringen gælder for personer, som er bosat i Danmark. For udstationerede gælder forsikringen i det land, som den forsikrede opholder sig midlertidigt i.

Omfattede sygdomme

Kritisk Sygdom omfatter følgende diagnoser:

  • Kræft
  • Blodprop i hjertet
  • Kranspulsåreforkalkning
  • Bypass-operationer
  • Hjerteklapkirurgi
  • Hjerneblødning
  • Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer
  • Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv
  • Dissemineret sklerose
  • ALS (amyotrofisk lateralsklerose)
  • Muskelsvind
  • HIV infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte
  • AIDS
  • Kronisk nyresvigt
  • Større organtransplantationer
  • Blindhed eller døvhed
  • Større forbrændinger
  • Parkinson's sygdom
  • Følger efter hjernehindebetændelse
  • Aortasygdom
  • Borreliainfektion
  • Alzheimers sygdom
  • Creutzfeldt-Jacobs sygdom

Karenstid

Diagnosticering og dækning kan tidligst ske, når forsikringen har været uafbrudt i kraft i mindst 3 måneder. Det forudsættes endvidere, at den forsikrede ikke forinden har lidt af eller været opmærksom på en kritisk sygdom.

Begrænsninger

HIV og AIDS dækkes normalt kun ved obligatoriske aftaler.

En diagnose - en udbetaling

Når der én gang er sket udbetaling af forsikringsdækningen ved Kritisk Sygdom, bortfalder dækningen for den diagnose, som har medført udbetalingen. I denne sammenhæng anses hjerneblødning, blodprop i hjertet, bypass-operationer og hjertetransplantation som en og samme kritiske sygdom.

Forsikringssum

Summen fremgår af den enkeltes forsikringsbevis.

Selvrisiko

Der gælder ingen selvrisiko.

Betingelser: Dette er en kortfattet beskrivelse, som giver en generel opfattelse af forsikringen. Den nøjagtige dækning fremgår af forsikringsbetingelserne, herunder skaders regulering. Forsikringsbetingelserne kan rekvireres hos Skandia Lifeline.