Forside | Søg | Ordbog | Job | Kontakt os
 
print sidenUdskriv

Nyheder

2009


29. dec. 2009
Skandia hæver depotrenten på 'nye penge' til 3,5 procent efter skat

Fra 1. januar 2010 hæver Skandia depotrenten i Bonuspension, fra 1,5 til 3,5 procent på alle nye indbetalinger. Depotrenten på den eksisterende opsparing pr. 31. december 2009 fastholdes på 1,5 procent.

Aktiemarkedet vendte i 2009, og investeringsafkastene er igen i plus. Selvom der stadig er et stykke vej endnu, før tabene fra finanskrisen er hentet, ser Skandia lyst på fremtiden. Et investeringsafkast i Skandia Bonuspension på 13,4 procent efter 3. kvartal, vidner da også om, at det går hurtigt den rigtige vej.

  Læs pressemeddelelsen  



30. sep. 2009
Ny japansk fond i Skandia Link

Skandia Link har fået en ny japansk fond på kurslisten: Schroders Japan.
Fonden investerer i omkring 30-40 store og små japanske selskaber baseret på grundige virksomhedsanalyser.

Du kan læse mere om fonden på http://www.skandia.dk/pension/unitlink/fond?ID?205




23. sep. 2009
Mød Skandia på HR-Messen d. 30/9 + 1/10

Igen i år er Skandia repræsenteret på HR-Messen, som afholdes i Øksnehallen i København. Kom forbi vores stand, hvor vi blandt andet deler ud af vores store viden inden for Corporate Volunteering.

Du har også muligheden for at være fysisk aktiv eller blot deltage i vores konkurrence, hvor vinderne bliver udtrukket gennem dagen.




15. sep. 2009
Første halvår gav højt afkast i Skandia

Et investeringsafkast på +6,6 procent før skat blev resultatet i Skandia Bonuspension i de første seks måneder af 2009. Det er et afkast, der er markant højere end gennemsnittet i branchen, og det bidrager til at fremskynde tidspunktet for, at Skandia igen kan hæve depotrenten.

"Vi har øget vores aktieandel henover foråret og ligger lige nu med godt 40 procent i aktier. Det er markant højere end mange af vores konkurrenter, og derfor har vi også været i stand til at skabe et flot resultat," forklarer Klaus Busch, direktør i Skandia.

  Læs pressemeddelelsen  



07. sep. 2009
Idéer for livet Fonden støtter nye projekter

Mandag d. 31. august 2009 mødtes Idéer for livet Fondens bestyrelse og drøftede et udvalg af de ansøgninger, Fonden har modtaget siden maj 2009. Bestyrelsen besluttede denne gang at støtte fire projekter:

  • "Her må man godt snakke med mad i munden"
    En morgenmadsklub for udsatte børn og unge i København
  • Lektiecafé i Café K
    Tilbud om lektiecafé for unge brugere af Café K i København
  • Materiale og redskaber til friluftsliv
    Opstart af gratis tilbud om friluftsliv til udsatte og sårbare børn og unge og deres familier i Silkeborg
  • Netværket for Studerende Fanger
    Et tilbud til unge indsatte, der gerne vil videreudanne sig, mens de sidder i fængsel

 
Idéer for livet Fonden

Formålet med Idéer for livet Fonden er at yde støtte til enkeltpersoner, foreninger, organisationer og institutioner, som yder en frivillig indsats for at opnå et trygt og mere venligt samfund for børn og unge i Danmark. Der er særlig fokus på kriminalpræventivt arbejde.

Idéer for livet Fonden blev etableret af Skandia i 1998. Fonden er i dag en almennyttig og ikke-erhvervsdrivende fond, hvor Skandia står for den daglige administration.

Læs mere på www.ideer-for-livet.dk




10. jul. 2009
Skandia fastholder depotrenten i tredje kvartal

Skandia fastholder pr. 1. juli en depotrente på 1,5 procent i selskabets
traditionelle pensionsordning, Bonuspension. Dermed fortsætter Skandia med at følge kursen i den stabilitetspakke, som pensionsbranchen indgik med regeringen i efteråret 2008.

"Vi har oplevet et pænt aktieafkast i første halvår af 2009, og det har gjort, at vi har kunnet sænke kursværnet fra 15 til 10 procent, men der er stadig usikkerhed på markederne og endnu et stykke vej før vi igen kan sætte depotrenten op. Vi mener derfor, at en depotrente på 1,5 procent er det mest ansvarlige lige nu," siger Klaus Busch, Direktør i Skandia.

  Læs mere her.  



26. jun. 2009
Åbenhed om omkostninger i Skandia

Åbenhed om omkostninger er et vigtigt skridt på vejen til at gøre pension overskuelig og til at forstå. Derfor er åbenhed og gennemsigtighed et arbejde, som i høj grad ligger Skandia på sinde, og det er årsagen til, at vores kunder til enhver tid kan udregne alle deres omkostninger - direkte som indirekte - på vores hjemmeside.

Pensionsbranchens åbenhed er også et emne, som medierne løbende har fokus på. Det er der gode grunde til, fordi det er en stadig udfordring for branchen at finde en fælles måde at opgøre omkostninger på. Vi synes, at billedet i medierne ind i mellem er en lille smule forenklet, derfor vil vi gerne her fortælle lidt om, hvordan vi arbejder for mere åbenhed og gennemsigtighed.

Skandia arbejder på at lave fælles retningslinjer i branchen

Vi deltager aktivt i pensionsbranchens arbejde for at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed for forbrugerne omkring deres pensioner. Blandt andet er vi med i en arbejdsgruppe, hvor formålet er at udarbejde fælles retningslinjer for, hvordan pensionsselskaber opgør og beregninger omkostninger. Derved sikrer vi, at forbrugerne kan sammenligne deres omkostninger på tværs af alle pensionsselskaber.

Blandt de første med en omkostningsberegner

Allerede i 2008 år sikrede vi, at alle vores kunder her på Skandias hjemmeside kan beregne deres samlede omkostninger. Skandia er et ud af kun tre pensionsselskaber, der har valgt at lægge alle omkostninger frem for kunderne. Med vores nettoafkastberegner  kan kunderne se afkast samt alle omkostninger - administrations- og investeringsomkostninger. Med nettoafkastberegneren kan man hurtigt finde ud af, hvad det koster at spare op i Skandia, og hvordan sammenhængen er mellem det, man som kunde betaler, og det man får tilbage.

Nettoafkastet vigtigst

I Skandia har vi valgt at sætte fokus på nettoafkastet, da vi mener, det er det vigtigste tal for kunderne. Nettoafkastet er det afkast, kunderne får, når alle omkostninger er betalt. Det er de penge, der i kroner og øre bliver tilskrevet pensionsopsparingen. Ved at fokusere på nettoafkastet ser man ikke kun omkostninger, men endnu vigtigere - hvad Skandia leverer af afkast for pengene.

>> Læs om 'Nettoafkast'




03. jun. 2009
Skandia sænker kursværnet

Skandia sænker den 1. juni 2009 kursværnet fra 15 til 10 procent på Bonuspension. Det er den positive udvikling på aktiemarkederne i årets første seks måneder, der gør, at vi nu kan nedsætte kursværnet. Ændringen er i tråd med vores model, hvor pengene følger kunderne i stedet for at blive lagt til side som reserver.


  Læs pressemeddelelse  



03. jun. 2009
Gør din SP-opsparing mere værd

Med dine SP-penge kan du finansiere en ekstraordinær indbetaling på ratepensionen - der er en halv gang større end det beløb, du har stående på SP-pensionen - uden at det koster dig en krone.

Som topskatte-yder kan du nemlig få den største økonomiske fordel af din SP-opsparing, hvis du bruger den til indbetaling på din pension.

Har du f.eks. 20.000 på din SP-opsparing, kan de blive til næsten 30.000 kr. på din ratepension. Det er nemt og tager kun et par minutter, så man kan vist roligt sige, at det er let tjente penge.

>> Beregn her, hvor meget du kan tjene

>> Lille indsat, stor gevinst - få forklaringen




03. jun. 2009
Højt stabilt afkast i en turbulent tid

Er du Link-kunde og i tvivl om, hvor det er en god ide at placere dine pensionspenge i disse tider, kan fonden 'Sparinvest, DK Pengemarked' på Skandias kursliste være et godt alternativ. Fonden er en obligationsfond, som har haft et højt stabilt afkast i en turbulent tid.

Fondens afkast performance pr. 29.maj 2009 er

Afkast i år  2,33 %
Afkast seneste måned  0,46 %
Afkast seneste tre måneder  1,30 %
Afkast seneste år  4,50 %
Afkast seneste tre år  12,02 %
Afkast seneste fem år  16,31 %
Afkast siden fondens start  41,08 %

På fondens faktablad kan du altid se, hvordan fonden performer. Faktabladet bliver opdateret på hverdage.

>> Se faktablad for Sparinvest, DK Pengemarked




21. apr. 2009
Skandia fastholder depotrenten

Skandia fastholder pr. 1. april en depotrente på 1,5 procent i selskabets
traditionelle pensionsordninger. Dermed følger vi fortsat kursen i den stabilitetspakke, som pensionsbranchen indgik med regeringen i efteråret 2008.

  Læs mere her.  



16. feb. 2009
Ny forvalter med 2 nye fonde i Skandia Link

Skandia Link lancerer ny fondsforvalter - ValueInvest
 

2 nye aktiefonde

Investeringsmulighederne i Skandia Link udvides med 2 nye aktiefonde fra forvalteren ValueInvest.

Investeringsstilen hos ValueInvest er value fokuseret og komplementerer herved fondsudbuddet i Link.




11. feb. 2009
Årsopgørelse 2008

På din årsopgørelse kan du blandt andet se, hvor meget du har sparet op til din pension i 2008. Vi starter med at sende årsopgørelser ud til alle vores kunder i begyndelsen af 2. kvartal 2009.

Du kan altid se størrelsen på din opsparing på Skandia LinkBørsen

Sparer du op i enten Skandia Match eller Skandia Link, har du adgang til Skandia LinkBørsen. Her kan du altid se, hvor meget din opsparing er vokset med i en given periode.

>> Skandia LinkBørsen




11. feb. 2009
Nye fonde i Skandia Link

Svært at vælge de rigtige fonde?

Synes du, det kan være svært at beslutte, hvilke fonde du skal vælge indenfor de enkelte områder på fondspaletten? Hvilken forvalter skal du vælge? Skal det være large cap eller small cap? Value eller growth?

Skandia vælger for dig

Det kan være svært at vælge. Derfor lancerer vi nu seks såkaldte multimanager-fonde, hvor Skandia tager de svære beslutninger. Du skal blot beslutte, hvilke områder du vil investere i.

Seks nye fonde

De nye fonde investerer primært i fonde fra vores eksisterende fondsudbud. Skandia udvælger, overvåger og fravælger løbende de fonde, der indgår.

 Skandia vælger, Danmark aktiefonde
 Skandia vælger, Norden aktiefonde
 Skandia vælger, Europa aktiefonde
 Skandia vælger, Nordamerika aktiefonde
 Skandia vælger, Japan aktiefonde
 Skandia vælger, Global aktiefonde

God risikospredning

Målet er at opnå en blandet bred aktieportefølje indenfor hvert enkelt område ved at sammensætte de forskellige investeringsstile blend, value og growth, samt large cap, mid cap og small cap.

Løbende tilpasning til markedsudviklingen

De forskellige investeringsstile over- eller undervægtes løbende i overensstemmelse med Skandias forventninger til markedsudviklingen.

Fondenes mål er at skabe merværdi i forhold til de aktieindeks, de sammenligner sig med.

>> Læs om de enkelte fonde

Spørgsmål?

Du kan kontakte vores kundecenter på skandia@skandia.dk eller telefon 7012 1213, hvis du har spørgsmål til de nye fonde. Vi har åbent hverdage mellem 8.30 og 16.00.






Nyheder via e-mail

Få tilsendt nyheder fra Skandia med vores e-mailservice Skandia Update
> Tilmeld

 RSS-Feeds

Hvad er RSS-Feeds?
Skandia Nyheder
Skandia Pressemeddelelser
Skandia Ledige stillinger