Hvis du mangler et ord, eller hvis du opdager et dødt link, vil vi meget gerne høre fra dig på ordbog@skandia.dk
.
| Administrationsomkostninger/ - udgifter | Administrationsomkostninger, er det beløb, pensions- og forsikringsselskaber tager, for at administrere din pensionsordning eller forsikring. Omkostningerne betales typisk som en fast procentdel af dine indbetalinger, som et fast gebyr, som en procent af den opsparede værdi, eller en kombination af disse.
Omkostningerne dækker typisk serviceydelser som udstedelse af dækningsoversigt, rådgivning og almindelig orientering i form af årlig tilsendt materiale m.m. Læs mere om Skandias omkostningsstruktur her |
| Afgiftsberigtigelse | At afgiftsberigtige betyder, at du betaler en afgift til staten af din pensionsudbetaling. Afgiften ved udbetalingen modsvarer, at du har haft direkte eller indirekte fradrag i skatten ved indbetaling. Pensionsselskaberne indbetaler afgiften til skattemyndighederne. Ordet bruges typisk i forbindelse med udbetaling af kapitalpensioner. |
| Afkast | Afkast er det økonomiske resultat af investeringer. Afkast kan være både positivt og negativt, og afkast kan måles på mange forskellige måder.
Læs mere på skolen.skandia.dk |
| Aktiebeholdning | Den andel af en opsparing eller en pension, der er investeret i aktier. |
| Aktier | En aktie er en ejerandel af den virksomhed der har udstedt aktien. Man skelner normalt mellem noterede og unoterede aktier. Noterede aktier er på virksomheder, hvis aktier handles på børserne. Unoterede aktier er papirer på virksomheder, der handles via anden privat mellemkomst. Læs mere på skolen.skandia.dk |
| Aktivklasser | Aktivklasser er en betegnelse for forskellige investeringsalternativer. Aktier og obligationer er for eksempel to forskellige aktivklasser, som hver især er forbundet med forskellige afkast- og risiko forventninger. |
| Alderspension | Alderspension er betegnelsen for en pension, der udbetales i en årrække efter du har forladt arbejdsmarkeder. Udbetalingen sker typisk over minimum 10 år men den kan vare hele livet, hvis du ønsker det. Alderspensioner kaldes også tit for livrenter. |
| Aldersum | En skattebegunstiget pensionsopsparing, der udbetales som et engangsbeløb. Den årlige indbetaling kan trækkes fra på selvangivelsen, men kun i bundskattetn og mellemskattten. Pengene udbetales i dag, når du er mellem 60 og 70 år. Læs mere om velfærdsfoligets konsekvenser for udbetalingsalderen på: skandia.dk/viden/velfaerd. Du skal betale 40 % i afgift af udbetalingen. |
| AMB - arbejdsmarkedsbidrag | Kaldes også bruttoskat. Arbejdsgiver trækker AMB af din løn, mens pensionsselskabet trækker AMB af pensionsbidraget når det kommer via en arbejdsgiver. Når pensionen bliver udbetalt, skal der til gengæld ikke betales AMB. Arbejdsmarkedsbidraget finansierer arbejdsløsheds- og sygedagpenge samt udgifter til aktivering og uddannelse. Bidraget er på 8% af bruttolønnen. Der skal ikke betales AMB af sociale ydelser, overførselsindkomster, pensioner, kapitalindkomster og andet. |
| Arbejdsevne | Et begreb der især bruges inden for det offentlige til at beskrive en persons evne til udføre et arbejde. Vurderingen indholder ikke alene erhvervsevne, men også mange sociale faktorer tillægges værdi. |
| Arvelader | Den person, der efterlader arven. |
| Arverente | Livsforsikring, der sikrer dine arveberettigede en udbetaling - som engangsudbetaling eller løbende udbetaling |
| Assurandør | Sælger af forsikringer og pensionsordninger. |
| ATP | Arbejdsmarkedets Tillægspension blev oprettet i 1964 som en obligatorisk pensionsforsikring for alle lønmodtagere mellem 16 og 67 år. ATP udbetales normalt, når man går på folkepension og normalt som en løbende pension. Hvis ATP udbetales som en løbende ydelse, betaler man indkomstskat af den. Hvis den udbetales som engangsbeløb, betaler man 40 % i afgift. ATP giver selv besked, når man nærmer sig datoen for udbetaling. Læs mere på ATP |