Forside | Søg | Ordbog | Job | Kontakt os
 
print sidenUdskriv

Et typisk skadesforløb

Ring til din egen læge først
Får du en skade, anbefaler vi, at du først kontakter din egen læge. Lægen vil præcist kunne bestemme, hvilken specialist eller behandling du har behov for.

Kontakt Lifelinelinjen®
Herefter skal du kontakte Lifelinelinjen®. Du kan både anmelde din sygdom eller skade online eller på 7010 0117.

Uddannede sygeplejersker på Lifelinelinjen®
I dagtimerne sidder der uddannede sygeplejersker ved telefonerne på Lifelinelinjen®. Ringer du, skal du oplyse dit CPR-nummer og sammen med sygeplejersken gennemgå nogle enkle spørgsmål i forbindelse med din skade/sygdom. Der vil blive oprettet en journal. Sygeplejersken  undersøger under samtalen, om du er dækket af din forsikring.

Hvis du er dækket
Er din skade dækket, vil du få information om, hvor og hvornår du skal til undersøgelse eller behandling. Vi bekræfter altid tid og sted pr. post eller e-mail, og der går sjældent mere end 10 arbejdsdage, før du er kommet videre i behandlingsforløbet.

Hvis du ikke er dækket
Hvis din sygdom/skade ikke er dækket, hjælper vi dig gerne videre i behandlingsforløbet - du skal dog selv betale udgifterne.


Din forsikring

Ved enhver anmeldelse af en sygdom eller skade vil sagsforløbet være afhængigt af, hvordan din forsikring er tegnet. Vi anbefaler derfor, at du undersøger, hvordan forholdene er for netop dig med din forsikring





I gang inden for 10 arbejdsdage
Undersøgelses- eller behandlingsprocessen igangsættes inden for 10 arbejdsdage.