Saml din pension

Der kan både være fordele og ulemper forbundet med at samle din pension ét sted. Hvad der er bedst for dig afhænger af dine nuværende aftaler og vilkår.

Det er ofte en fordel at samle sin pension i ét pensionsselskab. Dels fordi det giver et bedre overblik. Og dels fordi du i mange tilfælde kan undgå at betale omkostninger til administration i flere selskaber.

Men der er også situationer, hvor det ikke kan betale sig. Fx hvis du har særligt fordelagtige helbredsvilkår eller en god rente, som du ikke kan flytte fra et selskab til et andet.

Derfor anbefaler vi, at du kontakter os, hvis du overvejer at samle din pension. Så kan vi sammen se på dine aftaler, og vi kan rådgive dig om, hvad der bedst kan betale sig for dig.

Hvad koster det at samle pensionen?

Der kan være omkostninger forbundet med at hæve eller flytte din pensionsopsparing fra dit nuværende pensionsselskab. Det gælder også, hvis du vælger at sætte pengene ind i et nyt selskab.

Omkostningerne er forskellige fra selskab til selskab. Her kan du se, hvad det koster at flytte privat- og firmapensioner til eller fra Skandia.

  Flyt til Skandia Flyt fra Skandia Øvrige selskaber
Firmapension betjent af Skandia - Pensionsordning via arbejdsgiver 0 kr. 1.524 kr. Kontakt det selskab, du vil flytte fra eller til og få oplyst deres pris.
Privat eller frivillig pensionsordning betjent af Skandia 1.524 kr. 1.524 kr. Kontakt det selskab, du vil flytte fra eller til og få oplyst deres pris.

Hvis du har en uvildig mægler eller rådgiver

Hvis du eller din arbejdsgiver har valgt en uvildig mægler eller rådgiver, afhænger omkostningerne af den specifikke aftale, I har indgået.

Du kan altid kontakte din rådgiver, hvis du vil have oplyst omkostningerne for din pensionsordning.

  • © Skandia 2017
  • 14-12-2017 22:01
  • 1.0.6361.19588:179