Valg i Foreningen AP Pension - nu kan du stille op som kandidat

Når du er kunde i Skandia, er du medlem af Foreningen AP Pension og ejer selskabet sammen med alle koncernens andre kunder. Derfor kan du også bruge din indflydelse i fællesskabet. Se, hvordan du kan opstille som kandidat til årets valg af delegerede.

I AP Pension vægter vi kundedemokratiet højt. Sådan har det været i 100 år – og sådan er det i dag. I praksis er det de delegerede, der repræsenterer alle kunderne og kan stemme på den årlige generalforsamling. Alle kunder kan deltage på generalforsamlingen, men kun de delegerede kan stemme. 

Som kunde kan du være med til at vælge de delegerede. Og det er nu, de første vigtige trin frem mod valget bliver taget.

Hvilken gruppe er du i?

Virksomheder med mindst fem medarbejdere, der har en aftale med et AP Pension-selskab, står selv for at vælge deres delegerede. Disse virksomheder har fået direkte besked om praktikken i forbindelse med valget.

Øvrige kunder kan nu og frem til den 29. januar 2020 selv stille op som kandidater til valget. Du kan altså om kunde i et AP Pension-selskab opstille dig selv som kandidat, hvis du passer ind i nedenstående:

Valggruppe B2

  • Du arbejder i en virksomhed med højst fire medarbejdere på pensionsaftalen.
  • Du indbetaler privat til pensionsopsparing.
  • Du har en ordning, som du ikke indbetaler til.

Valggruppe B3

  • Du modtager en udbetaling på grund af sygdom.
  • Du er pensionist.

Kunder med forsikringsdækning uden opsparing, ægtefælle- og børnepensionister kan ikke deltage i valget af delegerede.

Sådan opstiller du som kandidat

Fra den 14. januar og frem til den 29. januar 2020 kan du opstille dig selv som kandidat via valgportalen, som du finder et link til herunder.

Opstilling af kandidat

Hvad sker der efter opstillingen?

I forbindelse med at kandidaterne bekræfter deres opstilling, opretter de samtidig en profil. Den bliver efterfølgende tilgængelig for alle kunder i valggruppen, så de kan stemme på en kandidat. Herefter er det tid at vælge de delegerede.

Har du oprettet en profil, skal du være opmærksom på, at den er offentligt tilgængelig.

Læs mere om valget af delegerede her.

AP Pension holder generalforsamling den 16. april i Aarhus

Foreningen AP Pension f.m.b.a. holder ordinær generalforsamling tirsdag den 16. april 2020 klokken 10.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C.

Alle kunder i AP Pension-selskaber kan deltage i den årlige generalforsamling, og vi åbner for tilmelding til generalforsamlingen i marts. Følg med i AP Update eller på www.appension.dk, hvor vi skriver, når der åbnes for tilmelding. 

Delegeretmøder i marts 2020

Foreningen AP Pension holder møder for delegerede tirsdag den 10. marts i København og onsdag den 11. marts i Aarhus – begge dage om formiddagen. Temaet for møderne er sundhed, som er i tråd med AP Pensions nye strategi. Alle delegerede modtager en invitation på e-mail i løbet af februar med nærmere information om tid og sted.

Her kan du på få minutter få overblik over kundedemokratiet i AP Pension:

Tidsplan 2020

Tidsplan, valg 2020

  • © Skandia 2020
  • 22-02-2020 17:45
  • 1.0.7104.21234:430