Du kan nu tilmelde dig Foreningen AP Pensions generalforsamling i 2021

Fra den 17. marts 2021 kan du som kunde i Foreningen AP Pension f.m.b.a. tilmelde dig generalforsamlingen, som i år holdes tirsdag den 13. april. Læs her, hvordan du tilmelder dig.

Det er kunderne, der ejer AP Pension-koncernen, herunder også Skandia, og det er på den årlige generalforsamling, at de har indflydelse, blandt andet gennem valg af bestyrelsen. Alle kunder med en pensionsordning i AP Pension-koncernen, har ret til at deltage i generalforsamlingen, men det er kun de delegerede, der har stemmeret. De delegerede vælges af kunderne og repræsenterer kundernes interesser.

Foreningen AP Pension f.m.b.a. holder ordinær generalforsamling tirsdag den 13. april 2021 klokken 10.00. På grund af den nuværende corona-situation holder vi i år for første gang generalforsamlingen fuldt elektronisk.

Læs mere om generalforsamlingen, og tilmeld dig her

Er du delegeret, vil du modtage en særlig indkaldelse til generalforsamlingen og skal derfor ikke benytte ovenstående link til at tilmelde dig.

Er du medlem i valggruppe B2 eller B3?

Som medlem af valggruppe B2 eller B3 skal du huske at tildele din stemme til en delegeret (eller dig selv, hvis du er delegeret), så din stemme tages med på generalforsamlingen. Du kan tildele din stemme ind til den 23. marts 2021 via nedenstående link.

Tildel din stemme

 

  • © Skandia 2021
  • 01-08-2021 02:45
  • 1.0.7400.20084:685