Nyt pensionsudspil: Hvad vil det betyde for din pension?

Regeringen kom i sidste uge med endnu et udspil til pensionsområdet, der skal få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet og gøre det mere attraktivt at spare op til livet efter arbejdslivet. Se her, hvad det vil betyde for din pension, hvis de bliver endeligt vedtaget.

4. september 2017 

Ændringerne til pensionsområdet er endnu ikke vedtaget, og derfor er Skandias anbefalinger i forhold til din pensionsopsparing uændrede. Når den endelige aftale er på plads, hører du mere fra os. Til den tid kan du så overveje, om du eventuelt skal foretage justeringer i din pensionsordning sammen med en rådgiver.

Herunder får du en opsummering af, hvad regeringens samlede udspil vil betyde for din pension, hvis det bliver vedtaget. Fold fanerne ud, og læs om de forskellige forslag.


Regeringens aftale med Dansk Folkeparti fra juni 2017

1. Tidligste pensionsudbetalinger
Tidligste tidspunkt for udbetaling af alderspension er for pensionsordninger oprettet efter 2007 fem år før folkepensionsalderen. Dette vil blive sat ned, så alderspensionen tidligst kan udbetales tre år før folkepensionsalderen. Reglerne vil gælde for pensionsordninger, der oprettes efter den 1. januar 2018.

2. Nye indbetalingsgrænser på alderspension
Fra 2018 bliver der andre indbetalingsgrænser for indbetaling til alderspension. En alderspension er en opsparing uden fradrag ved indbetaling, og hvor udbetaling ved pensionering er skattefri.   I 2017 kan der sættes 29.600 kr. ind på en alderspension. Det ændres til, at der kun kan indbetales 5.000 kr. for personer, der har mere end fem år til folkepension. For personer med mindre end fem år til folkepensionsalderen, kan der indbetales 46.000 kr. Det betyder altså, at dem, der er tættest på at nå deres pensionsalder har mulighed for at spare et større beløb op, som ikke bliver modregnet i de offentlige ydelser. Desuden vil alderspension fremover ikke bare kunne oprettes med sumudbetaling, men også med rateudbetaling og som livrente.

3. Længere udbetalingsperiode for ratepension
I dag er den længste udbetalingsperiode for ratepensioner 25 år. Det ændres til 30 år. Det passer godt til, at levealderen stiger, og den længere udbetalingsperiode giver større mulighed for at optimere den samlede pensionsudbetaling, blandt andet fordi en længere udbetalingsperiode, kombineret med anvendelse af frie midler eller friværdi fra fast ejendom, vil kunne betyde mindre modregning i de offentlige ydelser og eventuelt også lavere beskatning.

4. Mulighed for tilbagekøb af efterlønsordningen
Efterlønsordningen er delvis finansieret af indbetaling af efterlønsbidrag. Den nye aftale giver mulighed for at træde ud af ordningen mod at få en skattefri tilbagebetaling af det indbetalte efterlønsbidrag. Det er dog vigtigt at påpege, at man skal kigge grundigt på fordele og ulemper, inden sådan en beslutning træffes, da udbyttet af et tilbagekøb skal ses i sammenhæng med det mistede efterlønsbeløb. Her er den eksisterende opsparing også vigtig, da den kan betyde, at den løbende efterlønsudbetaling bliver reduceret.

5. Ændrede regler for folkepension
De nuværende regler betyder, at personer, der arbejder, efter de har nået deres folkepensionsalder, kan udskyde folkepensionen og samtidig eventuelt modtage en forhøjet livsvarig folkepension. Forslaget kan give mulighed for en endnu højere folkepension, i en begrænset periode, og det kan give en ekstra udbetaling dér, hvor behovet måske er størst.


Regeringens forslag i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i september 2017:
  1. Topskattegrænsen forhøjes fire år tidligere
    Skattereformen fra 2012 indeholdt en løbende forhøjelse af topskattegrænsen frem til 2022. I det nye forslag skal indfasningen ske frem til 2018. Fremrykningen kan have betydning for fradraget af indbetalinger til ratepension og livrente. Hvis indbetalingen kan trækkes fra indkomst over topskattegrænsen, har fradragsværdien typisk været 52 procent. Hvis fradraget sker i indkomst under topskattegrænsen har fradragsværdien typisk ligget mellem 35 og 38 procent. Derfor skal du, hvis dette bliver besluttet, være opmærksom på, om du har fradrag over eller under topskattegrænsen.

  2. Ekstra skattefradrag for fradragsberettiget indbetaling til pensionsordninger
    Gennem mange år har der været en såkaldt ’samspilsproblematik’ mellem pensionsudbetalinger og folkepension. Det betyder, at det for mange personer ikke har været en fordel at indbetale til en fradragsberettiget pensionsopsparing, da en udbetaling fra en pensionsordning medfører modregning, og dermed nedsættelse af folkepensionen. For at komme samspilsproblematikken til livs bliver det nu foreslået at give et ekstra fradrag. I praksis betyder forslaget, at du vil kunne få et ekstra fradrag, hvis du indbetaler til en fradragsberettiget pensionsordning. Fradragets størrelse og værdien af det, er afhængig af din indbetaling, og om du har mere eller mindre end 15 år til din pensionsalder.

  3. Udligningsskatten for større pensionsudbetalinger fjernes
    I 2017 betales en ekstra skat for større pensionsudbetalinger. Skatten udgør tre procent for pensionsudbetalinger over 388.300 kr. Forslaget er, at denne ekstraskat bortfalder allerede fra og med 2018, i stedet for at den afskaffes fra og med 2020. Det betyder, at løbende pensionsudbetalinger over 388.300 kr. vil blive beskattet mere lempeligt.

  4. Indbetaling til pensionsopsparing påvirker ikke beskæftigelsesfradraget
    Det særlige beskæftigelsesfradrag betyder i dag, at personer med indkomster op til 340.000 kr. mister fradrag ved indbetaling til pensionsopsparing. Det foreslås nu, at den fradragsberettigede indbetaling til pensionsopsparingen ikke længere nedsætter beregningsgrundlaget for dette fradrag. Det foreslåede jobfradrag beregnes på samme måde som beskæftigelsesfradraget.
  • © Skandia 2019
  • 25-05-2019 06:49
  • 1.0.7079.19297:430