Politisk uro truer igen finansmarkederne

Inden for få dage i sidste uge fik Italien – mod forventning – en ny regering bestående af protestpartier, og Donald Trump lagde sig kraftigt ud med EU. Den fornyede politiske uro vil uden tvivl påvirke de finansielle markeder, men spørgsmålet er hvordan og hvornår? Investeringsanalytiker Casper Kendra fra Skandia Asset Management fortæller her, hvad han holder øje med, og giver en status på Skandias afkast år til dato.

Investeringsanalytiker Casper Kendra

6. juni 2018

Casper Kendra tjekker som minimum nyheds- og finansmedierne hver halve time i de her dage. Det er nødvendigt for, at han er opdateret på de mange politiske udmeldinger, som kommer fra blandt andet Italien og Det Hvide Hus, og som skaber bevægelser på finansmarkederne.

I sidste uge så det ud til, at Italien skulle have en embedsmandsregering igen, men torsdag underskrev Italiens præsident uventet en ministerliste med Giuseppe Conte i spidsen. Det er godt, for det mindsker noget af den uro, der var opstået i markedet. Men usikkerheden er ikke helt forsvundet, for politisk set er Italien fortsat noget ustabil, når man tænker på, at det er to protestpartier fra hver sin politiske fløj, der nu skal lede landet”, konstaterer Casper Kendra, der er investeringsanalytiker i Skandia Asset Management.

Fornyet risiko for handelskrig

Tilbage i marts/april var det en potentiel handelskrig mellem USA og Kina, der fyldte i Caspers bevidsthed. Landene har siden forhandlet om en aftale, men i torsdags oplyste den amerikanske handelsminister uventet på et pressemøde, at USA allerede fra om fredagen ville indføre toldafgifter på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico.

”EU har meldt ud, at man ikke ser anden mulighed end gengældelse. Og det betyder, at problematikken omkring handelskrig i den grad er genoplivet. Markederne har indtil videre primært reageret med store bevægelser på renterne, blandt andet lavere tyske renter og en svagere euro, fordi investorerne søger mod sikkerhed. Aktiemarkederne virker ret upåvirkede, men den fornyede risiko for handelskrig, nu også med Europa involveret, kan stadig medføre større kursbevægelser hen over sommeren”, siger Casper.

Stigende oliepris og styrket amerikansk dollar

Ud over en potentiel handelskrig holder Casper Kendra og hans kolleger øje med olieprisen.

”Vi er nu oppe på næsten 80 dollar for en tønde, og det er det højeste niveau længe (for et år siden var den under 50 dollar, red.). Det øger omkostningerne for alle de forbrugere, virksomheder og myndigheder, som er afhængige af olie. Det er ikke sikkert, at det er et problem, men vi holder øje med, om det påvirker inflationen i opadgåede retning og hermed potentielt også renterne. Det kan lægge en dæmper på den økonomiske vækst, som den globale økonomi oplever i øjeblikket,” fortæller Casper.

Et andet væsentligt tema er den amerikanske dollar, som er blevet styrket ret markant i april og maj. Det medfører større usikkerhed for de lande, som optager gæld i dollar, fx mange Emerging Markets-lande:

”Tyrkiet er et eksempel på et land, som virkelig er kommet i klemme i starten af 2018. Den stigende oliepris, de højere amerikanske renter og den styrkede dollar er alle med til at påvirke negativt i et land, hvor der samtidig er stor politisk usikkerhed. Samlet har det betydet, at den tyrkiske valuta er faldet med ca. 20 procent i år. Vi tror ikke, at en eskalering af udfordringerne i Tyrkiet kan medføre en egentlig Emerging Market-krise, men vi er glade for, at vi for et par måneder siden tog vores allokering ned til neutral på Emerging Markets,” siger Casper og tilføjer:

”Vi kigger naturligvis også mod Sydeuropa og særligt Italien. Den politiske usikkerhed i Italien er ikke ny, men den nuværende kommer på et tidspunkt, hvor Den Europæiske Centralbank gerne vil skrue ned for sine obligationsopkøb. Det kan blive vanskeligt, hvis de italienske renter stiger voldsomt som følge af den politiske situation, så det er også interessant for os.”

Status på afkast

2018 har generelt været et udfordrende år på markederne, men Skandias porteføljer har performet tilfredsstillende i et svært marked og er foran benchmark*. Det er gået bedst for porteføljerne med en større aktieandel end obligationsandel. Det gælder fx Skandia Match 7, som med et afkast år til dato på 1,59 procent er foran benchmark med et merafkast på 0,35 procent.

”Kigger vi ind i, hvad der har skabt resultaterne på aktiemarkederne, kommer de største bidrag fra vores aktive forvalterudvælgelse og sektorallokeringen, som vi indførte ved årsskiftet. Især en overvægt af energisektoren i en tid med stigende oliepriser og en undervægt i stabile forbrugsgoder har virket efter hensigten. Og så har vores eksterne porteføljeforvaltere generelt også præsteret rigtig fint,” fortæller Casper.

Skandia Asset Management sænkede i april den overordnede risikoallokering fra en mindre overvægt til neutral, og der bliver den indtil videre, oplyser Casper, inden han vender tilbage til sin overvågning af såvel medier som markeder.

*Et benchmark er et måleværktøj til at vurdere det opnåede afkast i forhold til en passiv investering. Sammenligningen opgøres i forhold til den valgte risikoprofil samt en eksponering mod lande og sektorer svarende til et globalt indeks.

  • © Skandia 2019
  • 19-08-2019 16:39
  • 1.0.7104.21234:431