Debat på Folkemødet: Tillykke med de 100 år – og velkommen på fattiggården

Børn, der fødes i dag, kan med stor sandsynlighed fejre 100 års fødselsdag. Vi bliver nemlig ældre og ældre – men har vi råd til det? Det vil Skandia spørge eksperter og politikere om ved en debat på Folkemødet på Bornholm.

Introduktion til debatten

Mange danskere sparer langt fra tilstrækkeligt op til, at de kan finansiere deres liv som pensionister – i hvert fald ikke, hvis de vil opretholde en levestandard, der svarer nogenlunde til det liv, de levede som erhvervsaktive. Vi lever nemlig længere end nogensinde, og levetiden fortsætter med at stige. Dermed skal pensionspengene også række længere og længere.

Samtidig er de offentlige kasser under voldsomt pres af stigende udgifter til ældre, så man kan ikke regne med en redningskrans derfra. Men hvad er løsningen? Skal vi tvinges til at spare mere op? Skal vi arbejde, til vi bliver 75? Eller skal vi bare indstille os på et langt, men fattigt pensionistliv?

Faktum er, at hvis vi ikke vil gå væsentligt ned i levestandard som pensionister, skal vi gøre noget nu. Politisk er fronterne trukket skarpt op mellem dem, der mener, at senere pension er den eneste løsning, og dem, der mener, at vi for længst har nået grænsen. Men er der virkelig ingen løsninger derimellem? 

Skandias direktør for Salg & Marked Peter Bangsgaard byder velkommen og indleder debatten. 

I panelet deltager

  • Svend Erik Hougaard Jensen, professor, CBS
  • Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældresagen
  • Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring og Pension
  • Jacob Jensen, finansordfører for Venstre
  • Mona Striib, næstformand i FOA
  • Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Moderator: Cecilie Beck, vært på TV2 Nyhederne

  • © Skandia 2019
  • 18-06-2019 20:36
  • 1.0.7079.19308:431