EU-lovgivning

Den 25. maj 2018 trådte EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) i kraft, og den 1. oktober trådte EU’s forsikringsformidlingsdirektiv (IDD) i kraft. Skandia er underlagt begge direktiver, og her kan du læse, hvad det betyder for dig som nuværende eller potentiel kunde i Skandia.

Skandia og GDPR

Her kan I læse mere om, hvordan I som virksomhedskunde i Skandia skal forholde jer til vores behandling af personoplysninger.

Skandia er dataansvarlig

Skandia registrerer og behandler personoplysninger om jeres ansatte til egne formål - nemlig for at kunne levere vores produkter og ydelser som aftalt, det vil sige etablere og vedligeholde jeres ansattes pensions- og forsikringsordninger.

Skandia er altså dataansvarlig, når vi behandler personoplysninger om jeres ansatte, og bærer derfor ansvaret for, at behandlingen af personoplysningerne overholder reglerne. Derfor skal I som virksomhedskunde ikke indgå en databehandleraftale med Skandia.

For yderligere information om rollerne som dataansvarlig og databehandler, henviser vi til Datatilsynets vejledning.

Hyppige spørgsmål

 Hvordan sikrer jeg min dokumentation, når jeg ikke skal indgå en databehandleraftale med Skandia?

Når man udveksler oplysninger med en anden dataansvarlig, skal man ikke indgå en databehandleraftale. I stedet skal I sikre jer, at I selv opfylder GDPRs generelle dokumentationskrav. Skandia kan ikke vejlede jer om dette og henviser til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.

Hvordan ved jeg, hvad Skandia bruger oplysningerne om mine ansatte til?

Når Skandia indsamler oplysninger om jeres ansatte, oplyser vi jeres ansatte om, hvilke formål vi skal bruge oplysningerne til – vi anvender kun oplysningerne til disse formål.

Skandia og IDD

Ifølge EU-direktivet ”Insurance Distribution Directive” (IDD) skal vi som forsikringsselskab stille en række informationer til rådighed inden, du som virksomhed indgår en aftale med os. Det drejer sig bl.a. om, hvem Skandia er, hvor vi bor og hvordan man klager over vores afgørelser. Derudover skal vi udarbejde nogle produktinformationsark, der følger en særlig EU-standard – Insurance Product Information Document (IPID). Standarden har til formål at gøre det mere gennemskueligt at sammenligne forsikringer på tværs af selskaber.

Vi har samlet det hele her.

  • © Skandia 2019
  • 20-03-2019 14:26
  • 1.0.7009.27596:430