Tandforsikring

Virksomhedskunder, som i forvejen har Lifeline sundhedsforsikring, kan gennem Skandia tegne tandforsikring hos Købstædernes Forsikring. Er du medarbejder i en virksomhed med tandforsikring, slipper du for at bekymre dig om store, uforudsete tandlægeregninger, da forsikringen dækker op til 80 procent af regningen for en række almindelige tandlægebehandlinger.

Har du allerede sundhedsforsikring hos Skandia, kan du udvide forsikringen med en tandforsikring. Læs om tandforsikringens dækninger her.

Det kan godt være lidt nervepirrende at gå til tandlægen, for behandlinger kan ofte medføre store udgifter. Med en tandforsikring gennem Skandia har du mindre grund til at bekymre dig om økonomiske overraskelser, for forsikringen dækker op til 30.000 kr. om året.

Det er Købstædernes Forsikring, som tager sig af at refundere udgifterne for tandbehandlingen, og hvis du har spørgsmål til dækningen, skal du kontakte dem på 3345 7574 (hverdage fra 8.30 til 16) eller skade@kfforsikring.dk.

Sådan er du dækket

Tandforsikringen dækker op til 80 procent af regningen for de tandsygdomme og -behandlinger, du kan se nedenfor. Du kan få dækket op til 30.000 kr. om året hos en selvvalgt tandlæge i Danmark og EU.

  • Fyldninger (op til tre om året)
  • Røntgen og bedøvelse
  • Rodbehandlinger
  • Kroner og implantater (maks. en/et om året)
  • Kirurgi
  • Bideskinner, 1 stk. hvert 5. år
  • Parodontose (maks. 2000 kr. om året)

Listen er et uddrag af forsikringsbetingelserne. Eventuelle erstatninger beregnes efter reglerne i forsikringsbetingelserne.

Tandforsikringen dækker ikke tandeftersyn, tandrensning, tandregulering, kosmetiske behandlinger og evt. rejseomkostninger.

Udbetalinger fra tandforsikringen er skattefri. Medlemmer af sygeforsikringen ”danmark” vil også modtage tilskud derfra – det modregnes i den samlede erstatning.

Familien kan også forsikres

Hvis du har en tandforsikring gennem Skandia, kan du medforsikre din ægtefælle/samlever og dine børn fra 18-24 år til en fordelagtig pris.

Betingelser for forsikringen

De fuldstændige beskrivelser af dækningerne fremgår af de gældende forsikringsbetingelser for tandforsikringen.

 

VÆR OPMÆRKSOM PÅ
Informationen om vores produkter er generel og har til formål at give et overblik. Kontakt os for personlig rådgivning, hvor vi tager udgangspunkt i din individuelle situation.

  • © Skandia 2018
  • 19-09-2018 20:12
  • 1.0.6829.22076:179